Du kan ikke sætte en finger på præcis hvad det er, men når du lytter til andres podcasts, så lyder de bedre og mere professionelle end din egen podcast.
Det kan du heldigvis gøre noget ved. Eksempelvis ved at læse dette blogindlæg, hvor jeg deler mine 6 bedste tips til, hvordan du får din podcast til at lyde professionelt.
Benyt gode optagelser
God lyd kræver først og fremmest gode optagelser. Man kan gøre en dårlig optagelse bedre, men man kan aldrig gøre den fantastisk. Derfor skal du sørge for, at din optageteknik er i orden, når du optager din podcast.
Undgå begynderfejl som at optage ved for høj lydstyrke, optage i et forkert rum eller bruge en forkert mikrofon. Læs evt. mine 5 tips til bedre podcast optagelser.
Brug høretelefoner
Medmindre du har et sæt præcise højtalere og et nogenlunde akustikreguleret rum, så benyt et sæt ordentlige høretelefoner, når du klipper din podcast.
Hvis du benytter din computers indbyggede højtalere, eller det billige headset du fik med, da du købte din telefon, så risikerer du at overse vigtige detaljer i lydbilledet.
Det kan resultere i, at din podcast lyder dårligt på andre lydsystemer eller i værste fald bliver uudholdelig at lytte til.
Anvend et high-pass filter (rumle filter)
Det lyder måske som et avanceret tip, men det er i virkeligheden uhyre simpelt at udføre i praksis. Det eneste du skal bruge er en equalizer, og sådan en har du med al sandsynlighed allerede, som en del af det program du bruger til at redigere din podcast i.
Det er ikke unormalt, at man får uønsket lavfrekvent støj med på sine optagelser. Det gælder især for dem der ikke benytter et professionelt lydstudie, der holder udefrakommende lyde ude.
Det kan være en dyb brummen fra en lastbil et sted i nabolaget, underboen der rumsterer eller en tung dør der smækker i opgangen.
Ved hjælp af et såkaldt high-pass filter, også kaldet et low-cut filter, kan man sortere de laveste frekvenser i lydsignalet fra. På den måde kan man minimere de dybeste lyde fra omgivelserne og få et mere klart og tydeligt lydspor.
Men det er ikke nødvendigvis kun udefrakommende lyde du ønsker at fjerne. Den menneskelige stemme kan også indeholde lavfrekvent information, som du ønsker at sortere fra, så den fremstår mere klar og tydelig.
Så selv hvis din optagelse er helt fri for udefrakommende støj, så kan det stadig være en fordel at sortere de laveste frekvenser i stemmen fra.
De fundamentale frekvenser i en normal mandlig stemme begynder ca. ved 80 Hz, mens kvindestemmen starter lidt højere omkring 160 Hz. Men hver stemme er forskellig og hvor meget du skal fjerne afhænger af den pågældende stemme.
Equalizere kommer i mange forskellige former. Nogle er grafiske og viser frekvenserne fra lydsporet mens andre er mere simple med få drejeknapper. Visse typer equalizere er endda udstyret med en dedikeret high-pass knap. Et high-pass filter er ofte illustreret med en vandret linje der knækker mod venstre. Den nedadgående linje symboliserer de dybe frekvenser der bliver “cuttet” fra. Det er sandsynligvis derfor det også bliver kaldt et low-cut filter.
Jeg starter som regel med et high-pass filter sat til ca. 40 Hz og så bevæger jeg ellers filteret langsomt op i et højere frekvensområde. Når jeg kan høre en nævneværdig reduktion i stemmens dybeste frekvenser, så har jeg som regel taget for meget og bevæger mig i den anden retning indtil jeg synes det lyder rigtigt.
Hvis du har svært ved at høre hvor meget du skal fjerne, så indstil high-pass filteret til et sted mellem 50 og 60 Hz. På den måde fjerner du den dybeste rumlen fra lydsporet og undgår samtidig at fjerne fundamentale frekvenser i stemmen.
Benyt en blød kurve når du bruger et high-pass filter. Det udjævner forskellen i frekvenserne og lyder mest naturligt.
Klip ”stilheden” ud
Hvis podcasten gør brug af mere end én talende person, så gør du klogt i at følge dette råd. Laver du derimod podcasten ene mand, eller kvinde, så kan du springe dette tip over.
Tippet går i al sin enkelthed ud på, at du klipper de passager i lydfilerne ud, hvor der ikke bliver snakket. Det vil sige, når en deltager ikke siger noget i podcasten, så skal du klippe denne del ud. Det gælder også selvom der ikke umiddelbart er noget hørbart at klippe ud.
Selvom hver deltager snakker ind i sin egen mikrofon, så opfanger mikrofonen også en smule af lyden, når de andre deltagere snakker ind i deres mikrofoner. Lyden er ganske vidst ikke så høj, men det giver stadig en mudret og uklar gengivelse, hvis to eller flere mikrofoner gengiver den samme lydkilde, fra forskellige afstande i rummet. Især når du begynder at lydbehandle de individuelle lydspor. Det kan du læse mere om i næste punkt i denne artikel.
Hvis du har lidt rumstøj med på optagelserne, så vær særligt opmærksom på overgangene, når du klipper ”stilheden” ud. Gør evt. brug af fades i starten og slutningen af dine lydklip. På den måde undgår du, at der opstår små klik, når dine lydfiler starter og slutter.
Det er den kedeligste del af redigeringsarbejdet, i hvert fald hvis du spørger mig, men også en af de dele med størst effekt på det endelige resultat.
Hvis du undgår denne del af redigeringsarbejdet, så kommer din podcast med garanti ikke til at lyde professionelt. Hvis du derimod praktiserer denne del af klippearbejdet, så er du et stort skridt nærmere den professionelle lyd i din podcast.
Brug en kompressor
Der hersker en del forvirring og unødig kompleksitet, når det kommer til at forklare, hvad en kompressor gør og hvordan du bruger den. Det behøver dog ikke at være så kompliceret.
Hvad er en kompressor?
I stedet for at starte med at forklare hvad en kompressor er, så lad mig starte med at klargøre det problem en kompressor løser.
Når man taler i en podcast kan lyden af ens stemme variere meget. Nogen gange taler man kraftfuldt og entusiastisk, mens man andre gange taler mere lavmælt.
Du har måske allerede bemærket lydforskellen i stemmen, når du har klippet din egen podcast. Måske har du endda kompenseret for det ved at skrue op for lyden i de lavmælte sektioner, mens du har skruet ned for lyden i de mere kraftfulde sektioner.
Måske har du også spurgt dig selv: ”Findes der ikke et automatiseret værktøj, der kan løse opgaven for mig?” Og ja du gættede rigtigt – det gør der og det hedder en kompressor.
Kompressorer kommer i mange forskellige typer og former, lidt ligesom biler. Nogle biler har manuelle gear, der kræver, at du kan finde ud af at skifte dem på det rette tidspunkt.
Andre biler kan skifte gear automatisk og nogle af de helt nye el-biler er sågar selvkørende.
Om det er en gammel benzindrevet Toyota Yaris eller en ny Tesla, så opfylder de grundlæggende den samme funktion. De transporterer dig fra A til B. Det samme gælder for kompressorer.
På samme måde opfylder en vintage kompressor fra 60’erne til over 100.000 kroner grundlæggende det samme formål som den software-kompressor der fulgte med dit redigerings program. Hovedformålet er at udjævne lydforskellen automatisk, så du ikke selv skal sidde og skrue op og ned for dine lydspor.
Nu ved du hvad en kompressor er. Nu skal du bare lære hvordan du bruger den.
Sådan bruger du en kompressor
En ting er at forstå hvad en kompressor er, en anden ting er at forstå hvordan man bruger en. Det er et værktøj der kan tage lang tid at lære at mestre. Derfor kommer jeg kun til at forklare et par af de mest selvkørende af slagsen.
Hvis vi bliver ved bil-analogien, så svare Renaissance Vox kompressoren fra Waves til en selvkørende bil.
Der er overordnet kun et enkelt parameter du skal forholde dig til. Resten forgår under motorhjelmen og det behøver du derfor hverken forstå eller koncentere dig om. Det eneste du skal tage stilling til er, hvor meget “speeder” der skal bruges.
Start med at lokalisere det store orange “håndtag” i midten. Desto længere du hiver håndtaget ned, desto mere komprimerer du signalet. Selve kompressionen er illustreret af den mørkerøde farve. I dette tilfælde kan vi se, at kompressoren udligner lyd-signalet med ca. 6 dB.
Præcis hvor meget du skal komprimere afhænger af materialet. Men det er vigtigt at du ikke overdriver det, hvis det skal lyde naturligt.
En anden type kompressor er Waves version af den legendariske LA-2A kompressor.
Hvis Renaissance Vox kompressoren svarer til en selvkørende bil, så kan LA-2A kompressor sidestilles med et køretøj med automatgear.
Drejeknappen “Peak reduction” kan sidestilles med Renaissance Vox’ens orange “håndtag”. Drejes knappen mod højre hæves mængden af kompression. Drejes knappen i stedet mod venstre formindskes mængden af kompression.
Mængden af kompression er illustreret af den røde nål på VU-meteret. I dette eksempel reduceres der med ca. 2 dB.
Den opmærksomme lytter vil bemærke, at lydniveauet falder efterhånden som mængden af kompression forøges. Derfor er der tilføjet endnu en drejeknap ved navn “Gain”. Denne funktion bliver også kaldt “makeup gain”, fordi den bruges til opveje den volume ændring der er indført af peak reduktionen. Noget Renaissance Vox kompressoren gør helt automatisk.
Få styr på loudness
Få at forstå hvad loudness er og hvorfor det er vigtigt at overholde, så lad os starte med at kigge på det problem loudness standarder løser.
Hvad er loudness standarder?
Du sidder i din bil eller i toget med høretelefoner på og lytter til en podcast. Du kan godt høre at den ikke er lavet af et professionelt produktionsselskab og må ofte skrue meget op eller meget ned, da volumen varierer en del. Da du er færdig med podcast episoden, sætter du en anden podcast igang, fra et etableret mediehus. Lyden fra denne podcast er enorm høj og du skynder dig at skrue ned for ikke at skade dine ører.
Pga. ovenstående problemstilling, findes der noget der hedder loudness standarder. Det er netop til for at sikre, at forskellige programmer på tværs af platforme og produktionsselskaber opretholder et ensartet lydniveau.
Loudness bliver målt i LUFS, som betyder Loudness Units relative to Full Scale. Hver platform har deres egne specifikke krav til loudness. Podcast skal eksempelvis leveres i -16 LUFS og med en true peak på maks -1 dB.
Hvis podcasten leveres i et lydniveau under standarden, vil det resultere i, at podcasten virker meget lav i relation til andre podcasts. Det kan samtidig også have den konsekvens, at lydniveauet svinger meget under udsendelsen. Hvis podcasten overstiger den pågældende loudness standard, skruer tjenestens automatiske software selv ned for udsendelsen. Selvom det umiddelbart virker som en god løsning, at tjenesten selv tilpasser din loudness, så er det bestemt ikke tilfældet. Det automatiske software består i hovedreglen af en såkaldt Brickwall Limiter, der kan få hele din podcast udsendelse til at skratte og lyde som om den overstyrer.
Sådan overholder du loudness
For at kunne indstille din loudness korrekt, er det afgørende, at du kan måle din udsendelses loudness. Der findes forskelligt software der kan måle loudness. Youlean Loudness Meter har en gratis version, der bl.a. kan bruges til at måle din podcasts loudness.
Når du har målt LUFS værdien på din udsendelses fulde længde, skal du bedømme om der enten skal skrues op eller ned, med mindre din loudness selvfølgelig sidder lige i skabet, hvilket sjældent er tilfældet.
Hvis din udsendelse måler under -16 LUFS, så skal du skrue op og hvis den er over, så skal du skrue ned. Det lyder let men det er det ikke. Når du skruer lydniveauet op for hele udsendelsen, så kan det ske, at du samtidig overstiger et andet vigtigt parameter kaldet max true peak.
True peak er de steder i lydfilen, som måler højeste dB. I podcast udsendelser er den maksimale tilladte true peak -1 dB. For at overholde dette parameter, kan man benytte en limiter. En limiter gør præcis det navnet antyder; forhindrer at lyden overstiger en bestemt værdi. I dette tilfælde -1 dB.
Nogle loudness meters har indbyggede limiters. Waves WLM Plus har bl.a. en indbygget limiter. Der er endda en funktion der automatisk regner ud, præcis hvor meget udsendelsens overordnede lydniveau skal hæves eller sænkes, for at overholde den påhældende loudness standard.
Bonus tip (de-esser)
Hvis du er generet af lydene fra T’er og S’er og synes at de lyder lidt for “skarpe”, så er dette bonus tip for dig. Det er ikke altid et problem, men nogle personer genererer lidt for “spidse” lyde, når de udtaler ord indeholdende bogstaverne T og S.
For at reducere T og S lydene, kan man benytte et værktøj kaldet en de-esser. De-essere fungerer lidt ligesom kompressorer. Men hvor kompressoren sænker de højeste niveauer i lydsignalet, så sænker de-esseren de højeste niveauer i et specifikt frekvensområde. Nemlig det område hvor T’er og S’er er mest hørbare.
De-essere findes ligesom kompressorer også i forskellige afstøbninger. Et eksempel på en klassisk de-esser er Waves DeEsser. Den fungerer på den måde, at du finder frem til det primære frekvensområde indeholdende T og S lydene. Herefter indstiller du så hvor meget lydene skal reduceres. Det er vigtigt ikke at overgøre dette trin. Hvis de-esseren tager for meget fat, så kan det komme til at lyde som om, at personen der taler læsper.
Ligesom det er tilfældet med kompressoren, så findes der også de-esserer der er mere eller mindre selvkørende. Et godt eksempel er De-Esser fra tyske SPL.
Denne de-esser bygger på en anderledes og unik teknologi. Det eneste man skal gøre er, at vælge om man er mand eller kvinde og så indstille hvor meget der skal reduceres i S og T lydene. I dette eksempel bliver der reduceret med ca. 6 dB.
Udover at være nem at bruge, så skaber de-esseren også væsentlig mindre bivirkninger, end de mere klassiske af slagsen. Det er stadig vigtig ikke at overgøre reduceringen, da det ellers kan resultere i en uheldig effekt, som om der tales igennem en pude.
Har du spørgsmål, input eller andet, så skriv en kommentar i bunden af artiklen.
Få besked når jeg udgiver et nyt blogindlæg.
Bare rolig, jeg spammer dig ikke.
Joshua Lindemann
Lyddesigner & komponist
Joshua er uddannet lyddesigner og har bl.a. arbejdet for Egmont og Tiny Film. Han har en stor kærlighed til podcastmediet, elektronisk musik og lydudstyr.